Individuel terapi - opnå større selvindsigt

Terapi kan være hjælpsomt og en støtte til at komme igennem en svær periode i livet.


Terapi kan også være med til at forstørre de potentialer, du allerede rummer. I det hele taget kan terapi hjælpe dig med at sætte lys på dit liv og skabe bevidsthed omkring dine værdier.


Det er din virkelighed og dine behov, der danner udgangspunkt for samtalerne. Det skal give mening for dig. I fællesskab finder vi ud af, hvilke forandringer og udvikling du ønsker dig.


Nogle starter i terapi, fordi de står i en livskrise, andre starter med et ønske om personlig udvikling.


Vi kan alle opleve at møde udfordringer, som kan være svære at håndtere. Terapi kan hjælpe med at få øje på egne styrker og genskabe et fundament at stå på og tage et nyt afsæt fra.


Det kan også være, at du oplever, at havne i de samme udfordringer igen og igen, og derfor ønsker hjælp til at blive bevidst om de mønstre, der udspiller sig i dit liv.

Hvorfor gå i terapi?

Du har allerede taget det første skridt, når du sidder her og læser.


Terapi kan være måske være hjælpsomt og noget for dig hvis

  • du oplever dig usikker og har lavt selvværd
  • er stressfyldt og har tankemylder
  • føler dig bekymret og angstfyldt
  • er i sorg eller krise
  • bærer på traumer - choktraumer eller traumer fra din barndom
  • du har relationelle udfordringer i nær familie eller omgangskreds
  • ønsker at blive klogere på dig selv
  • har en længsel efter forandring og udvikling i dit liv

De fleste af os har oplevelser og erfaringer med os gennem livet, der kan skabe uhensigtsmæssige mønstre i vores tanker og følelser.


Nogle af disse mønstre støtter os i at leve livet fuldt ud, mens andre blokerer og forhindrer at vores livsenergi, potentialer og iboende ressourcer kan udfolde sig frit og støtte os i at skabe det liv, vi ønsker.


Det er dig, der bestemmer indholdet af det, vi skal tale om, og sammen finder vi en vej og et nyt ståsted.

De udfordringer vi møder i livet, er ikke skabt alene, hvorfor vi ikke skal finde løsningerne alene.


Når du kommer i min klinik, vil jeg skabe rum for fortrolighed og tryghed. Desuden har jeg fuld diskretion og tavshedspligt.


Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

DET FÅR DU UD AF TERAPI


Med min hjælp bliver du bedre til at forstå, hvorfor du gang på gang havner i de samme situationer eller får de samme tanker og følelser, som får dig til at tvivle på dig selv.


Du kan opnå indsigt til at forstå dig selv og andre samt redskaber til at navigere i situationer, hvor du ønsker mod til at tage nye skridt i dit liv.


Mit mål er at skabe en nærværende, udviklende og meningsfuld terapeutisk oplevelse for dig.

HVOR LÆNGE VARER ET TERAPIFORLØB?

Det er helt op til dig. Det er meget forskelligt, hvor længe man er i et terapiforløb. De fleste starter med at komme en gang om ugen eller hver anden uge, alt efter behov. Undervejs taler vi om, hvilke forandringer du oplever.


Psykoterapi er en proces, der giver indsigt – og forandring.


Brug det som motivation til at bryde de mønstre, du er træt af.

Tag fat i dét, som er vanskeligt at håndtere, som fylder alt for meget, og som dræner og trækker i den forkerte retning.


Når sorg, angst, uro eller andre følelser fylder for meget, kan det føre til, at vi bliver fastlåst i negative tanker og kriser, der kan være svære at håndtere. 


Livet kan i perioder være uoverskueligt for os alle. Vi kan opleve, at vi sidder fast, og måske har svært ved at mærke, hvilken vej vi skal gå. 


Her kan terapi være en god støtte.

Bliv klogere på dig selv og dine relationer 

Kontakt mig og hør mere om, hvordan jeg arbejder.

unsplash